Generalforsamling 2018

 

Bestyrelsens beretning for 2017:

Bueskydning – Stævner og resultater … mm :

– Nytårs skydning i Vejen / Januar: Olaf blev nr 1 og Vibse blev nr 1 , Marianne nr 2 og Mette nr 3

– Traditionel træf I Vejen / Juni: Olaf og Vibse blev nr 1

– Nysted Middelalderfestival – stævne / August: Olaf vandt buekonkurrencen.

– Dm i Ribe / August: Augusta blev nr 1, og fik hornet med hjem igen. Hos herrene var Esben, Olaf og Ole blandt de 9 bedste.

– Kampdagene i Nyborg – buestævne / september: Ole blev nr 1, Lars P blev nr 2 og Erling blev nr. 3

– Stine deltog i VM – FITA – i Frankrig og blev nr 9 (?)

– Derudover fik vi også skudt langt. Lasses nabo lånte sin mark ud til os, og det var sjovt og men også svært.

– Vi havde også et par træningsture til både Vejen og den nye bane ved Ejby.

– Igen i år blev vi inviteret til et stævne hos Niels. Banens sværhedsgrad var ikke blevet mindre, men stadig meget sjovt. Markeder: På markeder gør vi meget ud at formidle buens og pilens historie gennem tiden, men mange andre håndværk, og sysler er også repræsenteret. I 2017 var Iwaz på mange markeder rundt om i landet. Vi startede sæsonen med at slå lejr og buebane, op i Odins Odense. Som sædvanligt et rigtig hyggeligt marked, med mange besøgende. Derefter rejste vi videre til Københavns Middelalder Marked (KMM). Vi havde nogle hyggelige dage, hvor flere af Iwaz medlemmer deltog i kampshowet. Ugen efter rejste en lille delegation, til Kong Menveds marked – Kalø. Buebanen var med og det gik rigtig godt. I juli drog vi til Danehof marked i Nyborg. Her fik Iwaz formidlet alt om buens historie + lidt mer. Senere hen i Juli , tog Iwaz buebanen med til Lundeborg jernaldermarked. Et lille hyggeligt marked. Turen gik videre til Nysted Middelalder Festival. Et meget blæsende marked. Vi fik taget vores stormpløkker i brug. Buekonkurrencen, som løber over 2 dage blev i år vundet af Olaf. I starten af september trillede vi, sammen med buebanen til Glavendrup . Igen et meget hyggeligt marked, men vi boede på den forkerte side af stien – vi havde det lidt køligt. Frokosten kogte vi selv, og det var en rigtig god formidling. Til sidst sluttede vi markeds sæsonen af med Nordisk kampdage i Nyborg . Storslaget gik rigtig godt, der blev skudt på en del riddere. Buekonkurrencen forløb både med minus og plus point OG i regnvejr, men Iwaz vandt 1,2 og 3 pladserne.

Hytte og gymnastiksal: Vi havde en hyggelig arbejdsdag ved hytten, hvor der blev ryddet op og bygget pile til storslaget i Nyborg. Vi sluttede af med at grille pølse og brød. Gymnastiksalen bruger vi hver torsdag i vinterhalv året og hvis der skulle snige sig en regnbyge ind over Odense i løbet af sommeren, har vi stadig hallen til at skyde i, og det er rigtig godt.

Alt i alt et rigtig godt år, med mange gode og sjove oplevelser og flotte resultater. Vi glæder os til at se hvad 2018 har at byde på. En ting ved vi: Vi skal afholde buemagertræf i Odins Odense den 2. lørdag i november.