Håndværk

I Iwaz beskæftiger vi os med mange forskellige håndværk. Vi har en regel i Iwaz, som går ud på at alle have noget i hænderne, når vi er af sted på ture. Du kan se en liste over nogle af de håndværk, vi beskæftiger os med, herunder (skønt vi laver flere og mere, end der står):

Buer og pilebuer
Da Iwaz er et historisk langbuelaug, siger det sig selv, at vi som udgangspunkt skyder med langbuer af den slags, man skød med før i tiden. Denne slags ”oprindelige” buer er ikke til at købe i butikkerne og vi fremstiller derfor selv vores buer og pile. Flere af vores medlemmer har specialiseret sig i bue- og pilebyg og de ved nøjagtig, hvad der skal til for at lave de bedste våben.

 

Brikvævning
Som pynt på vores dragter anvender vi gerne hjemmevævet brikbånd.

 

Dragtsyning
Iwaz går meget op i at se så autentiske ud som overhovedet muligt, når vi deltager ved historiske arrangementer. Vi syr derfor selv vores dragter af tidssvarende materialer, efter tidssvarende mønstre og med tidssvarende sting. Meget af vores tøj sys i hånden og vi bestræber os på ikke at have nogen synlige maskinsøm på vores beklædning. Mange af vores medlemmer er dygtige til at sy, og dem der ikke er det –de bliver det. Vi hjælper hinanden!

 

Garvning af skindskind
Hos Iwaz går skind og bålrøg hånd i hånd og begge dele dufter af hygge. Medlemmerne i Iwaz garver derfor også gerne skind, som senere kan pryde vores hjem eller telt-hjem.

 

Glasperler
Som ekstra pynt til tøj eller andet, hygger nogle af medlemmerne i Iwaz sig med Poul fortæller om perlerat fremstille perler af glas.

 

Nålebinding
Mange af Iwaz’erne beskæftiger sig med nålebinding som er forfaderen til hækling og strik. Det er nemlig et håndværk, hvor man næsten ikke skal tænke imens – og hvis man ikke skal tænke, så kan man snakke. I Iwaz elsker vi at snakke.

 

Læderarbejde
Mange af de knivskeder, tasker og punge, Iwaz’erne bruger til reenactment er fremstillet af læder og mange af dem har vi selv produceret.

 

Plantefarvninggarnfarvning

Iwaz’ jagt på autencitet fører os af og til ud i plantefarvning af stof og garn. Plantefarvning giver nogle smukke naturlige farver og går sjældent helt galt.

 

Smedning
Pilespidser skal også bruges, så nogle af Iwaz’erne fremstiller pilespidserselv deres egne spidser. Der smedes også knive fra tid til anden.

 

Træarbejde
Foruden buer og pile fremstiller Iwaz’erne også andre ting af træ. Det kan være små figurer, knivsafter eller andet, vi kan bruge i vores dagligdag, eller når vi er af sted på ture.

KMM 2015 019